FP#16: Hvordan kan vi finde glæden ved de svære niche opgaver?

Kære Læser

Lad os være ærlige, selv den mest spændende opgave kan blive rutinepræget.

For at skabe ekstraordinære resultater er det vigtigt at tænke ud af boksen.

Find glæden i det svære ved at involvere dit team og tage udfordringerne fra en anderledes vinkel. Hold det sjovt og kreativt ved at arrangere inhouse begivenheder og skabe et miljø, hvor kreativitet kan blomstre.

Uddeleger de kedelige opgaver og fokuser på de mere spændende og strategiske aspekter af planlægningen.

For at løse udfordringer inden for lokalplanlægning er det vigtigt at kombinere inhouse-eksperter med eksterne specialister og udnytte digitalisering og automatisering for at forbedre processen.

Find Glæden i Det Svære

Mange byplanlægningsprojekter kan være udfordrende, men det er her, det virkelig sjove sker. Hvordan kan du tage det komplekse og gøre det spændende? Start med at involvere dit team, og husk, det er ikke kun ledelsen, der kan bidrage med innovative ideer. Nogle af de bedste løsninger kommer fra medarbejdere, der ser udfordringen fra en anden vinkel.

Gør Det Sjovt, Hold Det Inhouse

Sjov i arbejdet er afgørende for at bevare engagementet, især når opgaverne er krævende. Hold begivenheder inhouse, der tilgodeser og værdsætter dine medarbejdere. Skab brainstormingssessioner, hvor alle kan deltage, og hvor ingen idé er for skør. Dette skaber et miljø, hvor kreativitet kan blomstre.

Udryd Rugbrødsopgaverne

Nogle gange er der opgaver, der bare skal gøres. De er måske kedelige, men de er stadig nødvendige. Her er det tid til at overveje om de kan automatiseres så de udføres lettere, eller at outsource til enten til interne assistenter, eller eksterne konsulenter/specialister. Ved at overlade de rutineprægede opgaver til andre, kan du og dit team fokusere på de mere spændende og strategiske aspekter af planlægningen.

Jeg vil knytte en kommentar hertil, da dette blik er på at få det mest effektive team, og bruges deres evner og færdigheder bedst muligt. Lige så vel, er assistentens rolle vigtig i teamet, da denne udfører en nøglerolle for at alle kan yde deres bedste.

Innovationsmuligheder

Mange forskelligartede opgaver tilfalder planlæggeren i dagligdagen. For at opretholde den kreative nerve, er det vigtigt at kunne sortere de tidskrævende effektivitetsdræbere fra. Fejre de store slag sammen i teamet, og ros alle der er med på rejsen. Hold workshops og brainstormsessions sammen, hvor der er tid til vilde ideer til løsninger på vilde problemer.

Arbejdet skal holdes sjovt og kreativt, og de svære opgaver løser vi sammen.

Dine synspunkter er vigtige

Jeg stræber efter at gøre dette nyhedsbrev så værdifuldt som muligt for dig. For at kunne levere indhold, der opfylder dine behov bedst muligt, beder jeg om din hjælp. Vil du tage et øjeblik til at dele dine tanker med mig ved at besvare dette korte spørgeskema?

Det tager kun 3 minutter at udfylde, men din feedback betyder meget for mig og nyhedsbrevets fremtid. På forhånd tak for din deltagelse!

Hvis du har spørgsmål eller tanker omkring de emner, jeg dækker, er du velkommen til at kontakte mig ved at besvare denne mail eller via LinkedIn, Twitter eller Fremtidsplaner.dk.

Bedste hilsner

Lasse Emil Stougaard

Om fremtidsplaner

Fremtidsplaner handler om at tage ansvar for fremtiden gennem fysisk planlægning. Jeg er overbevist om, at bæredygtige byer, vedvarende energiprojekter og andre større tekniske projekter kræver betydelige ressourcer fra vores lands planlæggere.

Derfor håber jeg, at fremtidsplaner kan bidrage med inspiration til at fremme disse projekter og andre, på en effektiv måde.

FP#15: Er byer, der tænker langsigtet, bedre for fremtiden?

Kære læser

Traditionel byplanlægning har tendens til at fokusere på nutidens udfordringer og løsninger. Men tid er en kompleks og afgørende faktor, og det er vigtigt at se længere frem.

Cyklisk Tidsforståelse: En Konceptuel Ramme

Cyklisk Tidsforståelse er en konceptuel ramme, der anerkender, at tid er en dynamisk og gensidig proces, hvor nutiden, fortiden og fremtiden er indbyrdes forbundet og påvirker hinanden. Denne tilgang til byplanlægning og beslutningstagning tager højde for de langsigtede konsekvenser af nutidens handlinger, samtidig med at den forstår, hvordan tidligere beslutninger påvirker nutiden og fremtiden. Her er et eksempel:

Eksempel: Cyklisk Tidsforståelse i Landbrugsplanlægning

Når vi bruger cyklisk tidsforståelse i planlægningen af landbrugsområder, overvejer vi, hvordan tidligere generationer har dyrket jorden og hvordan det påvirker jorden nu. Vi planlægger også for at sikre, at jorden forbliver frugtbar for fremtidige generationer. Dette betyder, at vi fokuserer på bæredygtig dyrkning og jordbeskyttelse.

Innovation gennem Cyklisk Tidsforståelse

Når vi indarbejder Cyklisk Tidsforståelse i vores byplanlægning, åbner vi døren til innovation. Vi begynder at tænke på, hvordan vores projekter ikke kun kan løse de umiddelbare udfordringer, men også skabe en positiv cyklus for fremtidige generationer.

• Tidsanalyse og Fremtidsscenarier: Start med en grundig tidsanalyse, der inkluderer byens historie og tidligere beslutninger. Udvikl fremtidsscenarier for at forstå, hvordan byen kan udvikle sig over tid.

• Interessentinddragelse: Involver en bred vifte af interessenter, herunder beboere, erhvervslivet, miljøgrupper og eksperter. Skab åben kommunikation for at forstå forskellige tidsperspektiver og behov.

• Bæredygtighed og Resiliens: Integrer bæredygtige praksisser, der reducerer miljøpåvirkningen, og udvikl planer, der gør byen mere modstandsdygtig over for klimaændringer.

• Langsigtet Investering: Identificer projekter, der giver langsigtede gevinster, og etabler finansieringsmekanismer til støtte over tid.

• Evaluering og Justering: Implementer en løbende overvågnings- og evalueringssystem for at tilpasse planer, når nye oplysninger eller udfordringer opstår.

Lokalplanlægning og Tidens Balance

Lokalplanlægning involverer udviklingen af detaljerede retningslinjer for specifikke områder inden for en by. Her kan både lineær og cyklisk tidsforståelse spille en rolle.

I en lineær tidsforståelse kan lokalplanlægning fokusere på øjeblikkelige behov og løsninger. Det kan føre til hurtige udviklingsprojekter, men det kan også overse langsigtet bæredygtighed. Her er et eksempel:

Eksempel: Lineær Tidsforståelse i Byudvikling Når vi bruger lineær tidsforståelse, kan vi beslutte at bygge en motorvej gennem et naturskønt område for at lette trafikproblemer i dag. Men vi kan overse, hvordan dette kan påvirke miljøet og livskvaliteten for fremtidige generationer.

Hvis vi tænker cyklisk, tager vi højde for tidligere beslutninger og tænker på, hvordan de påvirker nutiden og fremtiden. Her er et eksempel:

Eksempel: Cyklisk Tidsforståelse i Byudvikling Med en cyklisk tidsforståelse tænker vi på, hvordan tidligere generationer har udviklet byen, og hvordan nutidens beslutninger vil forme dens fremtid. Vi kan fokusere på at bevare naturskønhed, skabe grønne områder og fremme bæredygtige transportmuligheder, så byen forbliver attraktiv og levedygtig over tid.

I en cyklisk tidsforståelse kan lokalplanlægning inkorporere ideen om, at områder i byen har en historie og en fremtid. Det betyder at tage højde for tidligere beslutninger og tænke på, hvordan de påvirker nutiden og fremtiden. Det kan føre til mere omhyggelig, afbalanceret og bæredygtig udvikling.

Samspillet mellem Tid og Byplanlægning

Den lineære og cykliske tidsforståelse tilbyder forskellige perspektiver på, hvordan vi kan forme vores byer. En afbalanceret tilgang, der tager højde for både øjeblikkelige behov og langsigtet bæredygtighed, kan vise sig at være den mest frugtbare. Det handler om at finde den rette balance mellem fortidens forståelse og fremtidens håndtering i byplanlægningen, så vi kan skabe byer, der er tidløse og levedygtige for fremtidige generationer.

Byer, der tænker langsigtet, har en betydelig fordel i at skabe en bæredygtig og levedygtig fremtid. Langsigtet tænkning muliggør planlægning, der tager højde for miljømæssige, sociale og økonomiske behov på lang sigt. Det skaber mere robuste bymiljøer, der kan tilpasse sig forandringer og skabe en bedre livskvalitet for fremtidige generationer. I en tid med stigende udfordringer som klimaforandringer er langsigtet byplanlægning afgørende for at sikre vores byer og samfund er rustet til de kommende århundreder.

Dine synspunkter er vigtige

Jeg stræber efter at gøre dette nyhedsbrev så værdifuldt som muligt for dig. For at kunne levere indhold, der opfylder dine behov bedst muligt, beder jeg om din hjælp. Vil du tage et øjeblik til at dele dine tanker med mig ved at besvare dette korte spørgeskema?

Det tager kun 3 minutter at udfylde, men din feedback betyder meget for mig og nyhedsbrevets fremtid. På forhånd tak for din deltagelse!

Hvis du har spørgsmål eller tanker omkring de emner, jeg dækker, er du velkommen til at kontakte mig ved at besvare denne mail eller via LinkedIn, Twitter eller Fremtidsplaner.dk.

Bedste hilsner

Lasse Emil Stougaard

Om fremtidsplaner

Fremtidsplaner handler om at tage ansvar for fremtiden gennem fysisk planlægning. Jeg er overbevist om, at bæredygtige byer, vedvarende energiprojekter og andre større tekniske projekter kræver betydelige ressourcer fra vores lands planlæggere.

Derfor håber jeg, at fremtidsplaner kan bidrage med inspiration til at fremme disse projekter og andre, på en effektiv måde.

FP#14: Bæredygtighed i Byplanlægning: Harmoni mellem Etik og Retfærdighed

Hvordan kan byer planlægges og forvaltes på en måde, der ikke kun opfylder de grundlæggende behov for samfundet, men også respekterer etiske principper, fremmer retfærdighed og sikrer bæredygtighed?

Dette spørgsmål udfordrer byplanlæggere som dig til at tænke ud over det tekniske og sætter krav til nysgerrighed og filosofi for at afgøre den balancerede forvaltning.

Byplanlægningens Tvetydige Formål

Bæredygtig etik er en tilgang, der prioriterer langsigtede miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn i beslutningstagningen. Det handler om at anerkende værdien af at opretholde en sund planet for nuværende og kommende generationer samtidig med at respektere menneskers rettigheder og velfærd. Bæredygtig etik kræver, at vi afvejer kortsigtede gevinster mod langsigtet trivsel og tager ansvar for konsekvenserne af vores beslutninger.

Byplanlæggere står over for et dilemma, hvor de skal afveje økonomisk vækst og infrastrukturudvikling mod beskyttelse af rettigheder, social retfærdighed og miljøhensyn. Dette er byplanlægningens grundlæggende filosofiske udfordring - en afvejning mellem, hvad der vægtes højest.

Bæredygtig Byudvikling: To Filosofiske Retninger

Hvordan kan vi træffe beslutninger i byplanlægning, der balancerer disse forskellige etiske krav? To filosofiske retninger, utilitarisme og deontologi, giver os indsigter.

Utilitarismen foreslår, at vi bør maksimere det samlede velvære i samfundet, men kan vi gøre dette uden at ofre individuelle rettigheder og miljøet? På den anden side fokuserer deontologien på pligter og rettigheder, men hvordan undgår vi handlingslammelse i mødet med komplekse udfordringer?

Bæredygtighed som Brobygger

Bæredygtighed er nøglen til at forbinde etik og retfærdighed i byplanlægningens filosofi. Den handler om at skabe balance mellem økonomiske, miljømæssige, sociale og kulturelle faktorer. Bæredygtighed er ikke bare en målsætning; det er en filosofisk tilgang til at skabe harmoni mellem alle disse aspekter.

1. Økonomisk Bæredygtighed:

Økonomisk bæredygtighed handler om at skabe økonomiske muligheder for beboerne i et område. Det involverer investering i erhvervsområder, jobskabelse og diversificering af økonomien. Bæredygtige byer stræber efter at opnå økonomisk levedygtighed på lang sigt uden at skabe ulighed.

2. Miljømæssig Bæredygtighed:

Miljømæssig bæredygtighed indebærer at minimere byens miljøpåvirkning. Dette omfatter fremme af grønne transportmuligheder, reduktion af luftforurening, beskyttelse af naturlige levesteder og en målsætning om netto-nul-udledning af drivhusgasser. Genbrug og affaldsreduktion er også centralt.

3. Social Bæredygtighed:

Social bæredygtighed handler om at sikre, at alle borgere har lige adgang til ressourcer og muligheder. Dette inkluderer bekæmpelse af ulighed, overkommelig bolig, uddannelses- og sundhedsplejeadgang samt skabelse af inkluderende byområder.

4. Kulturel Bæredygtighed:

Bevarelse og fremme af kulturel mangfoldighed er afgørende for en bæredygtig by. Dette indebærer beskyttelse af kulturarv, støtte til kunst og kulturinitiativer og skabelse af inklusive rum for forskellige kulturer.

5. Sundhedsmæssig Bæredygtighed:

En sundhedsfremmende by prioriterer borgeres velvære. Dette inkluderer fremme af fysisk aktivitet, forbedring af luft- og vandkvalitet og reduceret stress gennem bedre transportmuligheder og bymiljø.

6. Teknologisk Bæredygtighed:

Moderne teknologi kan forbedre byens effektivitet og bæredygtighed. Smart byteknologi kan hjælpe med at optimere energiforbrug, trafikstyring og affaldshåndtering.

7. Politisk Bæredygtighed:

Politisk stabilitet og sammenhæng er vigtig for bæredygtig byplanlægning. Det kræver klare politiske mål, samarbejde og inddragelse af offentligheden.

Bæredygtighed som Nødvendigt Benspænd

For at omsætte disse filosofiske overvejelser til praksis, skal byplanlæggere erkende, at de arbejder i grænseområdet mellem etikens udfordringer og bæredygtighedens muligheder. Det kræver en nysgerrig tankegang, vilje til at udfordre konventionelle tænkemåder og åbenhed for at integrere nye idéer.

Spørgsmålene er mange: Hvordan kan vi skabe byer, der er økonomisk velstående, retfærdige og bæredygtige uden at gå på kompromis med vores etiske principper? Det er i besvarelsen af disse spørgsmål, at byplanlægningens filosofi udfolder sig som en intellektuel udfordring, der kan inspirere og forandre vores måde at tænke på byer og samfund på. Det handler om meget mere end bare miljøet; det handler om vores fremtid og vores ansvar over for den.

FP#13 | System for Samarbejde

Kære Læser

Samarbejde om lokalplanlægning, både internt og eksternt, kan være en udfordrende opgave, men det behøver det ikke være. Med de rigtige værktøjer og strategier kan du styrke samarbejdet, forbedre forståelsen for lokalplanen og undgå ubehagelige overraskelser under projektudførelsen.

Hvorfor er det ofte en udfordring at samarbejde om lokalplanlægning?

Det er et spørgsmål, jeg har stillet mig selv, men processen og personerne i samarbejdet er nye hver gang, og det er derfor en “ren tallerken” hver gang. Der er mange stakeholders at forholde sig til, og det kan virke som en opgave i sig selv at sikre, at alle er på samme side. Jeg har dog lavet et system, som har gjort min lokalplanlægning mere effektiv og samarbejdsorienteret.

Svaret ligger i at stille de rigtige spørgsmål

For at skabe klarhed og en bedre dialog har jeg udviklet et system med afgørende spørgsmål, som jeg bruger, når jeg arbejder med lokalplanlægning. Disse spørgsmål hjælper ikke kun mig selv med at få den nødvendige information, men de fremmer også en bedre forståelse for projektet blandt de involverede parter.

De kan danne udgangspunkt for mange forskellige dialoger og undersøgelser, og kan evt. bruges til en indledende dialog med bygherre, for at vende om de allerede har forholdt sig til nogle af punkterne.

Lad os se nærmere på, hvordan disse spørgsmål kan forme din tilgang til lokalplanlægning:

1. Hvordan har du tænkt dig at implementere miljøvenlige løsninger i dit byggeprojekt for at minimere påvirkningen på det omkringliggende område?

2. Kan du give flere detaljer om, hvordan din bygning vil integreres med den eksisterende infrastruktur for at fremme bæredygtig mobilitet?

3. Hvad er dine planer for at sikre, at dit projekt opfylder lokale byplanlægningsbestemmelser og krav til arkitektonisk kvalitet?

4. Hvordan agter du at inddrage lokale samfund og interessenter i planlægningsprocessen for at sikre deres input og støtte?

5. Hvordan vil du håndtere trafikstyring og parkeringsfaciliteter for at undgå unødig trængsel og forbedre tilgængeligheden for alle?

6. Kan du beskrive de grønne områder og rekreative faciliteter, der er planlagt i forbindelse med dit projekt, og hvordan de vil gavne lokalsamfundet?

7. Hvad er din strategi for at minimere affaldsproduktion og sikre bæredygtig affaldshåndtering i hele byggeprocessen?

8. Hvordan vil du håndtere eventuelle udfordringer med støj- og lysforurening for at beskytte livskvaliteten for beboerne i området?

9. Hvordan vil du sikre, at din bygning er tilgængelig for mennesker med forskellige behov og opfylder kravene til universel udformning?

10. Hvad er din langsigtede vision for dette byggeprojekt, og hvordan tror du, det vil forme det omkringliggende samfund på positiv vis?

Afsluttende tanker

Ved at stille disse afgørende spørgsmål tidligt i processen og aktivt samarbejde med udvikleren kan du undgå unødvendige overraskelser senere hen.

Hvilke spørgsmål ville du stille, eller ville du helt udelade nogle? Del gerne dine erfaringer og ideer i kommentarfeltet.

Dine synspunkter er vigtige

Jeg stræber efter at gøre dette nyhedsbrev så værdifuldt som muligt for dig. For at kunne levere indhold, der opfylder dine behov bedst muligt, beder jeg om din hjælp. Vil du tage et øjeblik til at dele dine tanker med mig ved at besvare dette korte spørgeskema?

Det tager kun 3 minutter at udfylde, men din feedback betyder meget for mig og nyhedsbrevets fremtid. På forhånd tak for din deltagelse!

fp#12 | Værktøjer til Effektivitet og Refleksion i Arbejdslivet

Mange af os stræber efter effektivitet i arbejdslivet som et tegn på succes, men hvor meget tid bruger vi egentlig på refleksion? Jeg har personligt fundet ud af, at en bevidst afvejning mellem de to faktorer er nøglen til langvarig trivsel og bæredygtig produktivitet. Her deler jeg mine egne erfaringer og strategier til at finde den rette balance.

Glasset er halvt fyldt – ikke overfyldt

En analogi, jeg altid vender tilbage til, er det at betragte min kalender som et glas vand. Hver aftale er en tilsætning til glasset. Jeg forsøgte i lang tid at holde glasset fyldt hele tiden, men endte ofte med at føle mig drænet og stresset. Jeg opdagede, at det ikke kun handlede om at fylde glasset op, men også om at give det tid til at blive tømt ved at skabe plads til refleksion.

Værktøj 1: Book Din Egen Tid

• For at give plads til refleksion og kreativitet begyndte jeg at reservere tid i min kalender til mine egne opgaver.

• Dette giver mig mulighed for at dykke ned i opgaverne uden at blive afbrudt af møder eller andres krav.

• Det er vigtigt at beskytte denne tid og prioritere mine egne opgaver, så jeg kan arbejde i en mere fokuseret tilstand.

Tip: Start med at identificere de tidspunkter på dagen, hvor du føler dig mest produktiv og kreativ. Reserver disse perioder i din kalender som din "egen tid" for at fokusere på vigtige opgaver uden afbrydelser.

Lyt til Grænsen

At blive opslugt af arbejde kan ende med overbelastning, og jeg fik et wake-up call, da jeg nåede min personlige grænse. At opdage denne grænse hjalp mig med at være mere opmærksom på mine egne behov og trivsel.

Værktøj 2: Planlægning og Prioritering

• Jeg begyndte at prioritere mine opgaver ud fra hvor omfangsrige de var, samt hvornår min egen deadline på opgaven var.

• At identificere de mest kritiske opgaver og give dem min fulde opmærksomhed først har ikke kun forbedret kvaliteten af mit arbejde, men har også skabt mere plads til de opgaver, der kan udskydes eller delegeres.

Tip: Brug en to-do-liste eller et program til opgavehåndtering til at nedbryde større opgaver i mindre, mere håndterbare trin. Dette gør det lettere at prioritere og fokusere på de afgørende elementer.

Energi og Resultater

Jeg indrømmer gerne, at der er dage, hvor energien ikke er på sit højeste. At acceptere disse dage som en del af processen og tro på, at mit forberedte arbejde stadig vil give resultater, har været afgørende.

Værktøj 3: Pause for Fremdrift

• Jeg har lært, at produktivitet ikke altid betyder at arbejde på højeste gear hele tiden.

• Jeg tager korte pauser, går en tur eller lader mine tanker strejfe frit. Jeg fører notat på min mobil, når en god ide kommer til.

• Disse pauser har faktisk forbedret min kreativitet og fokus, når jeg vender tilbage til mine opgaver.

Tip: Prøv at implementere Pomodoro-teknikken, hvor du arbejder i intervaller på f.eks. 25 minutter og derefter tager en kort pause. Dette kan hjælpe med at opretholde fokus og energi i løbet af dagen.

Den Evigt Aktuelle Fremtid

Min tilgang til effektivitet og refleksion er ikke kun en midlertidig løsning, men en langsigtet livsstilsændring. Jeg ser det som en del af min personlige udvikling og trivsel. Det er ikke kun arbejdslivet, der nyder godt af denne tilgang; den er også blevet en vejledning i at skabe dybde og balance i andre områder af mit liv.

Find Din Egen Balance

At finde balancen mellem effektivitet og refleksion er en personlig rejse, og mine erfaringer er blot et udgangspunkt. Jeg opfordrer dig til at udforske og eksperimentere med, hvordan du kan skabe en bæredygtig balance i dit eget arbejdsliv. Husk, at det handler om at træffe bevidste valg og skabe en arbejdsstruktur, der tjener både din produktivitet og din mentale trivsel.

FP#11 | Skabelse af Koncise og Effektive Lokalplaner

Kære læser

I arbejdet med lokalplanlægning er evnen til at udforme koncise og effektive lokalplaner afgørende. Denne artikel udforsker, hvordan kommunale byplanlæggere kan tage en fokuseret skriveproces i brug for at skabe lokalplaner, der balancerer detaljerigdom med en letforståelig fremstilling.

1. Analyse af Krav og Mål

Udfordring: En udfordring ved lokalplanlægning er at skabe en plan, der opfylder specifikke krav og mål, samtidig med at den holder sig til det overordnede formål. Kompleksiteten i lokalplaner kan føre til overbelastning af information, der gør det svært for læserne at identificere de afgørende punkter.

Løsning: En fokuseret skriveproces starter med en omhyggelig analyse af de nødvendige krav og mål for lokalplanen. Byplanlæggere skal identificere de centrale elementer og områder, der kræver en grundig beskrivelse. Denne selektive tilgang gør det muligt at bevare den overordnede sammenhæng og undgå irrelevante detaljer.

2. Prioritering af Indhold

Udfordring: Når byplanlæggere forsøger at inkludere alle aspekter af en plan i detaljer, kan det føre til en uklar og ustruktureret præsentation. Læsere kan blive overvældet af information og miste fokus på de centrale budskaber.

Løsning: Ved at prioritere indholdet kan byplanlæggere skabe en klar og sammenhængende struktur i lokalplanen. Dette indebærer at identificere de mest væsentlige områder, der fortjener en grundig beskrivelse, og samtidig reducere mindre relevante detaljer eller henvise dem til bilag. Dette skaber en mere overskuelig læseoplevelse.

3. Klar og Præcis Sprogbrug

Udfordring: Teknisk jargon og komplekse udtryk i lokalplaner kan skabe forvirring og vanskeliggøre forståelsen for både bygherrer og interessenter. Denne udfordring kan resultere i misforståelser og tolkningsproblemer.

Løsning: Brugen af klar og præcis sprogbrug er afgørende for at formidle lokalplanens intentioner og krav. Byplanlæggere bør undgå komplekse udtryk og teknisk fagsprog, og i stedet anvende letforståelige formuleringer. Dette fremmer en mere effektiv kommunikation og hjælper med at sikre en korrekt fortolkning.

4. Illustrationer og Diagrammer

Udfordring: Teksttunge lokalplaner kan være svære at visualisere, hvilket kan resultere i forvirring omkring komplekse kantzoner, anvendelser og strukturer. Dette kan hæmme læsernes evne til at forstå og engagere sig i planen.

Løsning: Inddragelse af illustrationer, diagrammer og kort kan styrke forståelsen af lokalplanen. Visuelle elementer kan hjælpe med at forklare komplekse koncepter på en mere tilgængelig måde. Dette understøtter den overordnede målsætning om at holde lokalplanen fokuseret og letforståelig.

5. Konstant Evaluering

Udfordring: Over tid i skriveprocessen kan lokalplanens indhold miste relevans eller blive for omfangsrigt. Udfordringen er at opretholde en slank og præcis plan, der fortsat adresserer de aktuelle behov.

Løsning: En vedvarende evaluering af teksten er afgørende for at bevare lokalplanens skarphed. Byplanlæggere bør regelmæssigt revurdere hver sektion af planen og stille kritiske spørgsmål om relevans, klarhed og omfang. Dette sikrer, at lokalplanen forbliver præcis og målrettet.

Konklusion

Gennem en fokuseret skriveproces kan byplanlæggere navigere effektivt gennem kompleksiteten i lokalplanlægning. Ved at analysere krav, prioritere indhold, bruge klart sprog, integrere visuelle hjælpemidler og løbende evaluere teksten kan de skabe lokalplaner, der er både detaljerede og samtidig letforståelige. Denne tilgang forbedrer ikke kun kommunikationen, men også planlægningens effektivitet, hvilket gavner både bygherrer og interessenter.

fp#10 | Skab sammenhæng mellem redegørelse og bestemmelser i din lokalplan

Kære læser,

Står du nogensinde over for udfordringen med at opnå den rette sammenhæng og balance mellem redegørelse og bestemmelser, når du udarbejder en lokalplan? Denne opgave kan nogle gange føles som at løse et kompliceret puslespil, hvor hver brik skal passe perfekt sammen for at skabe det fulde billede. Hvordan skal du strukturere din redegørelse? Hvor skal bestemmelserne indgå? Og vigtigst af alt, hvordan sikrer du, at din plan er klart og entydigt administreret?

Det centrale element i at løse disse udfordringer er en velovervejet og systematisk tilgang til redegørelsen. Denne tilgang bør fokusere på at understøtte og styrke bestemmelserne – den juridiske rygrad i din plan – og samtidig gøre administrationen af dem mere gennemsigtig og præcis.

Guiden til en mere sammenhængende lokalplan

Her præsenteres en trin-for-trin guide, der guider dig igennem processen og hjælper dig med at opnå den ønskede harmoni mellem redegørelse og bestemmelser i din lokalplan.

Trin 1: Start med bestemmelserne Det er klogt at bygge din plan på en solid base. Begynd med at formulere bestemmelserne. Disse udgør grundlaget, og det er afgørende, at de er præcise og klart formulerede. Efter hvert afsnit er færdigt, lader du bestemmelserne agere som en "ingrediensliste," der guider din redegørelsestekst.

Trin 2: Brug ensartede overskrifter Sørg for kontinuitet ved at anvende de samme overskrifter i både bestemmelser og redegørelse. Dette skaber sammenhæng og gør det lettere for læserne at finde den nødvendige information.

Trin 3: Visuel klarhed Forklar dine idéer visuelt ved at inkludere billeder fra området og relevante kort. Dette bidrager til at illustrere planen for forskellige interessenter – fra borgere til politikere.

Trin 4: Konkrete henvisninger For at styrke sammenhængen mellem redegørelse og bestemmelser, bør du overveje at inkludere henvisninger til specifikke paragraffer i bestemmelserne i din redegørelse eller i relevante kortbilag.

Trin 5: Perspektiv fra læseren Forestil dig, hvordan forskellige interessenter som borgere, politikere, byggesagsbehandlere og projektudviklere vil læse både redegørelsen og bestemmelserne. Sørg for, at din tekst er informativ nok til at imødekomme alle disse perspektiver.

Trin 6: Flere niveauer af kvalitetssikring Udfør din egen kvalitetssikring ved at have bestemmelser og redegørelse side om side på din skærm. Undgå at inkludere noget i redegørelsen, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne. Få også en kollega til at gennemlæse og give konstruktiv feedback.

Trin 7: Den sidste finish Inden du præsenterer dit lokalplanforslag til politisk sagsbehandling og høring, bør du gennemføre en intern stjernehøring af hele planen. Dette giver dig mulighed for at finpudse enhver detalje, inden planen sendes ud i verden.

Med denne guide er du nu klar til at skabe den perfekte sammenhæng mellem redegørelse og bestemmelser i dine lokale planer. Ved at følge disse trin kan du sikre, at din plan bliver en klar og sammenhængende vejledning, som effektivt adresserer de krav og mål, der er nødvendige for en vellykket lokalplanlægning.

Tak fordi du læser med!

Hvis du har spørgsmål eller tanker omkring de emner, jeg dækker, er du velkommen til at kontakte mig ved at besvare dette indlæg eller via LinkedIn, Twitter eller Fremtidsplaner.dk.

Bedste hilsner

Lasse Emil Stougaard

Om fremtidsplaner

Fremtidsplaner handler om at tage ansvar for fremtiden gennem fysisk planlægning. Jeg er overbevist om, at vedvarende energiprojekter og andre større tekniske projekter kræver betydelige ressourcer fra vores lands planlæggere. Derfor håber jeg, at fremtidsplaner kan bidrage med inspiration til at fremme disse projekter og andre, på en effektiv måde.

fp#9 | Effektivitetsudfordringer i Lokalplanlægning: Identifikation og Løsninger

Kære Læser

Du kender det måske - det kan være udfordrende ikke at have overskud i sin lokalplanlægning:

1. Manglende planlægning af tid: Hvis man ikke har en klar og struktureret plan for, hvordan opgaver skal udføres, kan det føre til ineffektivitet, da man kan spilde tid på at finde ud af, hvad man skal gøre.

2. Dårlig kommunikation: Manglende kommunikation eller misforståelser mellem teammedlemmer kan føre til forsinkelser og fejl i arbejdet.

3. Utilstrækkelig ressourceallokering: Hvis man ikke har tilstrækkelige ressourcer, såsom tid, penge eller manpower, kan det føre til ineffektivitet og stress, da det kan være en udfordring at udføre opgaverne tilstrækkeligt.

4. Manglende kompetencer: Hvis medarbejderne bliver sat for en opgave, som de ikke har de rette kompetencer eller viden til at udføre, kan det resultere i ineffektivitet, dårlig samvittighed og dårlig kvalitet i arbejdet.

5. Manglende opfølgning: Hvis man ikke følger op på arbejdsprocesserne eller overvåger fremskridt og resultater, kan det være svært at identificere og rette eventuelle ineffektive områder.

Effektivitet spiller en afgørende rolle i lokalplanlægning og kan have flere fordele. Som lokalplanlægger kan du opnå flere fordele ved at have fokus på effektivitet, herunder bedre arbejdsvilkår, mere tilfredshed med arbejdet og en mere afbalanceret work-life balance.

Ved at prioritere effektivitet i lokalplanarbejdet, er det målet at opnå:

1. Bedre resultater: Når opgaverne håndteres på en struktureret og veldefineret måde, kan man opnå mere præcise og gennemtænkte resultater.

2. Tidsbesparelse: Når arbejdsprocesserne er optimerede, kan man gøre mere på kortere tid, og dermed have tid til andre gøremål og dermed “restituere” oven på sprinten.

3. Øget produktivitet: En effektiv arbejdsproces øger produktiviteten, da man kan udføre flere opgaver på en mere organiseret måde.

4. Forbedret kvalitet: Når man fokuserer på at arbejde korrekt og struktureret, undgås i højere grad fejl og mangler.

5. Bedre arbejdsmiljø: Når arbejdsprocesserne er effektive, reduceres stress og unødig pres på medarbejderne. Dette kan føre til et bedre arbejdsmiljø og øget tilfredshed blandt de ansatte.

3 forslag til indsatsområder for effektivitet i lokalplanlægning

• Indsamling og analyse af data er en vigtig del af lokalplanlægning, da det giver lokalplanlæggerne mulighed for at opnå en grundig forståelse af samfundets behov og krav. En ensartet systematisk metode til dataindsamling og analyse er afgørende for at sikre, at processen er grundig og ikke baseret på skøn eller "gefühl". Ved at have en struktureret og veldefineret metode til dataindsamling og analyse kan lokalplanlæggere opnå mere omfattende og nøjagtige data, som de kan bruge til at informere deres arbejde og udarbejde bedre lokalplaner, der opfylder samfundets behov og krav.

• Udarbejdelse af planforslag: Effektivitet er vigtig i udarbejdelse af planforslag, da det kan optimere arbejdsgange og metoder til at udarbejde og evaluere forskellige planforslag. For at optimere skriveprocessen systematisk og gøre den mere præcis og stringent, kan man overveje at anvende forskellige metoder og principper såsom work breakdown structure, risikoanalyse og juridisk kvalitetssikring. Disse metoder kan hjælpe med at bryde opgaverne ned i mindre dele, identificere potentielle risici og sikre, at lokalplanen overholder gældende lov og regler. Ved at anvende disse metoder og principper kan lokalplanlæggere opnå en mere struktureret og veldefineret arbejdsproces og opnå bedre resultater.

• Overvågning og evaluering af planimplementeringen: En effektiv tilgang kan også forbedre overvågning og evaluering af planimplementeringen, hvilket kan bidrage til at identificere eventuelle problemer eller udfordringer og sikre, at lokalplanen opfylder samfundets behov og krav. Det hænder desværre en gang i mellem, at der må dispenseres fra en lokalplan inden den har levet det første år, hvilket kan tyde på at man i planlægningen ikke ramte plet på formålet. Ved at have en struktureret og veldefineret metode til overvågning og evaluering af planimplementeringen kan lokalplanlæggere opnå mere omfattende og nøjagtige data om, hvordan planen implementeres, og hvilke resultater der opnås. Dette kan hjælpe lokalplanlæggere med at identificere områder, der kræver yderligere indsats, og tage de nødvendige skridt til at løse eventuelle problemer eller udfordringer.

Tak fordi du læser med!

Hvis du har spørgsmål eller tanker omkring de emner, jeg dækker, er du velkommen til at kontakte mig ved at besvare denne mail eller via LinkedIn, Twitter eller Fremtidsplaner.dk.

Bedste hilsner

Lasse Emil Stougaard

Om fremtidsplaner

Fremtidsplaner handler om at tage ansvar for fremtiden gennem fysisk planlægning. Jeg er overbevist om, at vedvarende energiprojekter og andre større tekniske projekter kræver betydelige ressourcer fra vores lands planlæggere. Derfor håber jeg, at fremtidsplaner kan bidrage med inspiration til at fremme disse projekter og andre, på en effektiv måde.

FP#8 | System for bestemmelser

Lokalplanlægning kan føles som en kompleks labyrint, hvor start- og slutpunkter er svære at finde. Tro mig, jeg har selv været der! Men frygt ikke, for i dette nyhedsbrev vil jeg dele en game-changing tilgang, som har hjulpet mig med at finde hoved og hale i opgaverne.

Fejlene, du kan undgå

I lokalplanlægningens verden er forvirring og planløshed nogle af de mest udfordrende faldgruber, som mange støder på. Succes kræver mere end blot held; det kræver en unik og omhyggelig strategi. En ensartet tilgang er nøglen til triumf. Vi har allerede udforsket vigtigheden af grundig research i dette spændende nyhedsbrev: Vigtigheden af grundig udforskning.

Kontrol er vejen til solide resultater

Forestil dig at have fuld kontrol og opnå solide resultater i dine lokalplaner. Dette er en realitet med vores systematiserede tilgang! Vi tager udgangspunkt i produktet - selve lokalplanen - og skaber en skræddersyet og struktureret metode til enhver plan, uanset dens kompleksitet.

Den stærke formel, der fører til triumf

Vores velafprøvede formel starter altid med en fastlæggelse af bestemmelserne, efterfulgt af en grundig redegørelse. Vi anvender et smart Work Breakdown Structure (WBS), som giver dig det store overblik og leder dig væk fra forvirringens faldgruber. Læs mere om WBS her: Arbejdsopdelingsstruktur (WBS).

Denne tilgang er din nøgle til succes i lokalplanlægning. Så kast dig ud i de spændende udfordringer, og lad din mesterlige rejses begynde!

Sådan gør jeg det: Skridt for skridt

1. Opret et skema i fx Excel eller Google Sheets.

2. Tilføj kolonner for:

   1. Bestemmelses nr.: Dette er en unik identifikator for den pågældende bestemmelse i lokalplanen.

   2. Bestemmelse: Beskrivelsen af den specifikke bestemmelse i lokalplanen. For eksempel kan det være "Bebyggelsens omfang" eller "Parkeringsforhold."

   3. Tema: Angiver, hvilket tema eller aspekt af byplanlægningen, som bestemmelsen hører til. For eksempel kan det være "Bygningernes placering og højde" eller "Infrastruktur og tilgængelighed."

   4. Relation til kortbilag: Refererer til eventuelle kortbilag eller kortdokumenter, der er knyttet til den pågældende bestemmelse. Det kan hjælpe med at forstå, hvordan bestemmelsen er tilknyttet det geografiske område.

   5. Relation til redegørelse: Angiver, hvor i den overordnede redegørelse (planens begrundelse og forklaring) den pågældende bestemmelse kan findes.

   6. Status: Viser, hvor langt bestemmelsen er i planlægningsprocessen. I eksemplet er nogle bestemmelser i gang, mens andre er afsluttet eller endnu ikke påbegyndt.

   7. Note: Dette felt giver mulighed for yderligere oplysninger, kommentarer eller statusopdateringer om den specifikke bestemmelse. Det kan indeholde ekstra detaljer om, hvordan arbejdet skrider frem, eventuelle forhindringer eller planlagte næste skridt.

3. Identificér alle relevante temaafsnit til bestemmelserne.

4. Udarbejd en kort, men præcis liste under hvert tema, der skal tackles først.

5. Tjek for overblik og sørg for, at alle punkter er med - alt skal sidde i skabet!

6. For at være præcis omkring anvendelse, benytter jeg denne liste: Anvendelseskategorier.

7. Tænk på, hvilke kort der skal produceres, og lav en separat liste over dem.

8. Byg videre på dine tidligere noter og omsæt dem til egentlige bestemmelser.

9. Lav kort sideløbende, enten i dit yndlings kortprogram eller som håndskitser - husk, juridiske kort er ligeså vigtige som bestemmelserne selv.

10. Redegørelsen er ikke glemt! Hold den kort og relevant, og gennemgå senere for yderligere forbedringer.

Eksempel på skema:

Afslut med overskud

Når du er midt i planlægningsprocessen, husk at tage pauser og reflektere over dine formuleringer. Krydshenvis mellem bestemmelser for at skabe klarhed og sammenhæng. Med denne tilgang vil du opdage, at byplanlægning ikke blot er en udfordring, men også en berigende og givende rejse i et systematisk sind.

Jeg håber, at denne tilgang vil give dig det nødvendige overblik og redskaber til at lykkes som lokalplanlægger. God planlægning!

tak fordi du læser med!

hvis du har spørgsmål eller tanker omkring de emner, jeg dækker, er du velkommen til at kontakte mig ved at besvare denne mail eller via linkedin, twitter eller fremtidsplaner.dk.

bedste hilsner

lasse emil stougaard

om fremtidsplaner

fremtidsplaner handler om at tage ansvar for fremtiden gennem fysisk planlægning. jeg er overbevist om, at vedvarende energiprojekter og andre større tekniske projekter kræver betydelige ressourcer fra vores lands planlæggere. derfor håber jeg, at fremtidsplaner kan bidrage med inspiration til at fremme disse projekter og andre, på en effektiv måde.

FP#7 | Vær forudseende i din lokalplanlægning

Kære læser,

I denne artikel tager vi fat på emnet risikoanalyse og -strategi i lokalplanlægning og fokuserer på vigtigheden af at være forudseende i denne proces. Som lokalplanlægger i en kommune spiller du en central rolle i udviklingen af bæredygtige projekter, der beriger samfundet og fremmer vækst. Men i en verden, der bliver stadig mere kompleks og uforudsigelig, står du over for den store udfordring: at identificere og håndtere potentielle risici og trusler, der kan true projektets gennemførsel. Lokalplanlægning involverer komplekse beslutninger, der kan have vidtrækkende konsekvenser for både miljøet og samfundet, og derfor er det afgørende at forstå, analysere og tackle risici på en proaktiv måde.

Udfordringen: Identificer og Tackl Potentielle Risici

Lokalplanlæggere står over for en række udfordringer i deres arbejde, herunder identifikationen og håndteringen af potentielle risici. Traditionelt har mange lokalplanlæggere taget en reaktiv tilgang til risikohåndtering, hvor de først tager fat på problemer, når de opstår. Selvom denne tilgang kan være nødvendig i visse tilfælde, er den ofte utilstrækkelig til at minimere konsekvenserne af risici og forhindre potentielle katastrofer. Det er her, den proaktive tilgang kommer ind i billedet.

En Proaktiv Tilgang: Forudse Risici og Skab Bæredygtige Projekter

En mere effektiv tilgang til risikohåndtering i lokalplanlægning er at være proaktiv og forudseende. Dette indebærer en omfattende risikoanalyse, der identificerer potentielle risikofaktorer, vurderer konsekvenserne og sandsynligheden for hver risiko samt bestemmer det overordnede risikoniveau. Ved at være proaktiv kan lokalplanlæggere udvikle strategier til at reducere risici, implementere sikkerhedsforanstaltninger og udvikle nødplaner, der kan træde i kraft, hvis uheldige begivenheder skulle opstå. Ved at være forudseende kan lokalplanlæggere træffe informerede beslutninger og skabe bæredygtige projekter, der er bedre forberedt på at håndtere fremtidige udfordringer.

Forståelse af Risikoanalyse

Risikoanalyse er en metodisk tilgang til at identificere, evaluere og forstå potentielle risici og trusler, der kan påvirke en lokalplans succes. Denne proces hjælper med at opdage svagheder, potentielle fejl og sårbarheder, så du kan udvikle en strategi til at håndtere risiciene proaktivt.

Risikoanalysen indebærer følgende skridt:

1. Identifikation af Risikofaktorer: Den første fase af risikoanalysen indebærer at identificere alle potentielle risikofaktorer. Disse kan omfatte naturkatastrofer, økonomiske faktorer, miljømæssige restriktioner og tekniske fejl.

2. Identifikation af Foranstaltninger: Foranstaltninger refererer til specifikke handlinger, beslutninger eller strategier, der implementeres for at forebygge, minimere eller håndtere en risiko eller trussel. Foranstaltninger kan være proaktive og tages på forhånd for at forhindre, at en risiko opstår, eller de kan være reaktive og træffes som respons på en identificeret risiko.

3. Evaluering af Konsekvenser: Det er vigtigt at evaluere de potentielle konsekvenser af hver risiko. Disse kan variere fra økonomiske tab og miljøskader til tab af liv eller skade på omdømmet. Konsekvenserne vurderes på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er størst.

4. Vurdering af Sandsynlighed: Det er nødvendigt at vurdere sandsynligheden for, at hver risiko indtræffer. Dette kan baseres på historiske data, ekspertvurderinger eller andre relevante kilder. Sandsynligheden vurderes på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er størst.

5. Bestemmelse af Risikoniveau: Ved at kombinere konsekvenserne og sandsynligheden for hver risiko kan man bestemme det overordnede risikoniveau. Dette giver en klar forståelse af de mest presserende risici, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed. Risici kan opdeles i lav, mellem eller høj. Højrisko-risici bør prioriteres, og der bør træffes passende foranstaltninger for at mindske deres påvirkning. Risikoniveau bestemmes ved at gange konsekvens med sandsynlighed, fx 4 x 3 = 12. Alt under 10 er lavt (grønt), 10 til 17 er mellem (gult), og 18 til 25 er høj (rødt).

Håndtering af Risici med Forudseenhed

Når alle relevante risikofaktorer er identificeret og analyseret, er det tid til at udvikle en omfattende plan for risikostyring. Dette indebærer at træffe beslutninger om, hvordan man vil håndtere hver risiko. Her er nogle mulige strategier:

1. Risikoreduktion: For risici med højt og mellem risikoniveau bør lokalplanlægningen implementere sikkerhedsforanstaltninger og procedurer for at reducere sandsynligheden for, at risici indtræffer. Dette kan omfatte forstærkning af strukturer, opgradering af infrastruktur og nøje overvågning af miljømæssige parametre.

2. Risikooverførsel: I visse tilfælde kan risici overføres til forsikringsselskaber eller andre interessenter. Dette kan hjælpe med at reducere den økonomiske byrde, hvis en uheldig begivenhed skulle ske.

3. Nødplanlægning: Udvikling af nødplaner er afgørende for at minimere konsekvenserne af en risiko, hvis den skulle opstå. Nødplaner skal være detaljerede, klart kommunikerede og regelmæssigt øvet.

4. Risikoaccept: I nogle situationer kan det være mere omkostningseffektivt eller realistisk at acceptere visse risici, især hvis sandsynligheden er lav, og konsekvenserne er minimale. Dette kan frigøre ressourcer til håndtering af mere kritiske risici.

En Løbende Proces

Risikoanalyse er ikke en enkeltstående begivenhed; det er en løbende proces, der kræver regelmæssige opdateringer. Som lokalplanlægger skal du være opmærksom på, at nye risici kan opstå, og eksisterende risici kan ændre sig over tid. Teknologiske fremskridt, samfundsændringer og naturlige begivenheder kan påvirke risikobilledet. Derfor er det vigtigt at være årvågen og tilpasse din risikostyringsstrategi efter behov.

Konklusion

Som lokalplanlægger spiller du en afgørende rolle i at skabe bæredygtige og modstandsdygtige projekter, der vil gavne samfundet på lang sigt. Ved at udføre en grundig risikoanalyse og -styring kan du identificere potentielle risici og trusler og træffe passende foranstaltninger for at sikre, at dine projekter når deres fulde potentiale. Den proaktive tilgang til risikohåndtering vil hjælpe dig med at være forudseende og rustet til at møde fremtidige udfordringer med tillid og beslutsomhed. Gennem ansvarlig lokalplanlægning kan du skabe en bedre fremtid for din kommune og dens borgere.

Tak fordi du læser med!

Hvis du har spørgsmål eller tanker omkring de emner, jeg dækker, er du velkommen til at kontakte mig ved at besvare denne mail eller via LinkedIn, Twitter eller Fremtidsplaner.dk.

Bedste hilsner

Lasse Emil Stougaard

Om fremtidsplaner

Fremtidsplaner handler om at tage ansvar for fremtiden gennem fysisk planlægning. Jeg er overbevist om, at vedvarende energiprojekter og andre større tekniske projekter kræver betydelige ressourcer fra vores lands planlæggere. Derfor håber jeg, at fremtidsplaner kan bidrage med inspiration til at fremme disse projekter og andre, på en effektiv måde.

Dog er det vigtigt at erkende, at bæredygtig og klimavenlig planlægning ikke kun handler om tekniske projekter. Det handler også om at skabe en helhedsorienteret tilgang, hvor sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn integreres. Ved at arbejde i harmoni med naturen og tage højde for lokale behov og ønsker, kan vi sikre en mere bæredygtig udvikling.

For at opnå dette må vi være åbne for innovative idéer og samarbejde med interessenter, herunder borgere, virksomheder og eksperter. Gennem en dialogbaseret og inddragende tilgang kan vi udvikle fremtidsplaner, der reflekterer vores fælles visioner og værdier.

fp#6 | En by er en by er en by

Har du oplevet at for mange forskellige emner, og mindre vigtige tiltag indlemmes i lokalplanlægningen, for derefter at danne et grundlag der gør det svært for interessenter og beslutningstagere at blive enige?

Balance mellem Nødvendighed og Ønskværdighed

Det har jeg oplevet nogle gange - her oplever jeg at det er godt at overveje hvad der er “need to” og hvad der er “nice to”. Et eksempel kan være kystbeskyttelse, hvor et dige skal anlægges (need to). Der kan så være et ønske om at tilføje diget nye anvendelser for fx ophold, motion og kunst (nice to). Det som alle kan være enige om er diget, men nogle vil blive påvirket negativt af den øgede aktivitet på diget og deraf kan der opstå konflikter i at skabe opbakning om diget.

Jeg har derfor gennem tiden tænkt fx “et dige er et dige er et dige”, eller “en park er en park er en park” når jeg at området funktion gled i baggrunden i mit nabolag. Og nogle gange kan det lykkes perfekt at rumme mange ønsker og muligheder, fx Klimakvarteret i Skt. Kjelds Kvarter, hvor klimaløsningen har bidraget til områdets udtryk.

"En rose er en rose er en rose" er blandt Gertrude Steins (1913) mest berømte citater og bliver ofte tolket som betydningen af "ting er, hvad de er", en erklæring om identitetsloven, "A er A.”

Mens citatet oprindeligt blev formuleret som en refleksion over sprog og betydning, kan dets filosofi også være en kilde til inspiration og struktur inden for byplanlægning.

Lad os dykke ned i disse principper og se, hvordan de kan hjælpe os med at skabe mere effektive, bæredygtige og velfungerende byer, hvor "en by er en by er en by".

1. Fokus på Essensen

"En rose er en rose er en rose" opfordrer til at erkende og værdsætte genstande i deres rene form. På samme måde kan byplanlægning drage fordel af at identificere og definere de grundlæggende behov og funktioner, som en velfungerende lokalplan skal opfylde.

Det indebærer at afgøre, hvilke elementer der er essentielle for projektet, og dermed udpege få særegne fokuspunkter, fx afstand og visuel afskærmning for det tekniske anlæg, eller opfordring til aktivitet og ophold i boligområdet. Ved at fokusere på essensen kan byplanlæggere skabe en klar vision og strategi for at imødekomme samfundets behov.

2. Enkelhed og Klarhed

Citatet understreger enkelhed og klarhed. I byplanlægning kan dette oversættes til at undgå unødvendig kompleksitet og overdesign. Ved at skabe enkle, logiske og letforståelige løsninger kan byplanlæggere sikre, at både borgere og beslutningstagere nemt kan navigere og deltage i byens udvikling. Dette indebærer også at forenkle processer, regulering og kommunikation, så byplanlægningen er tilgængelig og gennemsigtig for alle interessenter.

3. Naturlig Skønhed

"En rose er en rose er en rose" fremhæver den iboende skønhed i en rose. På samme måde kan byplanlægning stræbe efter at skabe naturlig skønhed og harmoni med omgivelserne. Integrering af grønne områder, naturlige landskaber og bæredygtige elementer kan skabe en attraktiv og behagelig byoplevelse. Ved at designe byrum, der tager højde for naturen og dens mangfoldighed, kan byplanlæggere skabe en balance mellem det menneskeskabte og det naturlige, hvilket bidrager til trivsel og bæredygtighed i byen.

4. Bevar Identitet og Autenticitet

Citatet opfordrer til at anerkende en rose for, hvad den virkelig er. På samme måde kan byplanlægning stræbe efter at bevare og fremhæve byens autenticitet, historie og kulturelle identitet. Ved at respektere og inkorporere lokale karakteristika, arkitektur og traditioner kan byplanlæggere skabe en by, der er forankret i sin egen unikke identitet. Dette kan opnås gennem bevaring af historiske strukturer, respekt for lokale kvarterer og skabelse af rum, der reflekterer den lokale kultur og ånd.

5. Simplificer Regulering

Citatet kan også inspirere til at forenkle regulering og bureaukrati i byplanlægning. Ved at stræbe efter klare og enkle retningslinjer og bestemmelser i lokalplanen, der er lette at forstå og implementere, kan byplanlæggere fremme en mere effektiv og borgervenlig proces. Dette gør det nemmere for både fagfolk og borgere at deltage i byplanlægningen og sikrer en mere gnidningsfri og vellykket gennemførelse af projekter.

Opsummering

1. Identificer og definer de grundlæggende behov og særegne funktioner for en velfungerende byplan.

2. Skab enkle, logiske og letforståelige løsninger for at sikre, at både borgere og beslutningstagere nemt kan navigere og deltage i byens udvikling.

3. Integrer grønne områder, naturlige landskaber og bæredygtige elementer for at skabe en attraktiv og behagelig byoplevelse.

4. Bevar og fremhæv byens autenticitet, historie og kulturelle identitet ved at respektere og inkorporere lokale karakteristika, arkitektur og traditioner.

5. Forenkle regulering og bureaukrati i byplanlægning ved at stræbe efter klare og enkle retningslinjer og bestemmelser, der er lette at forstå og implementere.

Når filosofien bag "En rose er en rose er en rose" overføres til byplanlægning, kan det være en inspirerende tilgang, selvom den for nogle kan virke banal. Jeg mener dog, at det er vigtigt at have nogle holdepunkter at støtte sig til, når man begynder at vakle, hvor filosofier som dette kan være en hjælp.

Tak fordi du læser med!

Hvis du har spørgsmål eller tanker omkring de emner, jeg dækker, er du velkommen til at kontakte mig ved at besvare denne mail eller via LinkedIn, Twitter eller Fremtidsplaner.dk.

Bedste hilsner

Lasse Emil Stougaard

Om fremtidsplaner

Fremtidsplaner handler om at tage ansvar for fremtiden gennem fysisk planlægning. Jeg er overbevist om, at vedvarende energiprojekter og andre større tekniske projekter kræver betydelige ressourcer fra vores lands planlæggere. Derfor håber jeg, at fremtidsplaner kan bidrage med inspiration til at fremme disse projekter og andre, på en effektiv måde.

Dog er det vigtigt at erkende, at bæredygtig og klimavenlig planlægning ikke kun handler om tekniske projekter. Det handler også om at skabe en helhedsorienteret tilgang, hvor sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn integreres. Ved at arbejde i harmoni med naturen og tage højde for lokale behov og ønsker, kan vi sikre en mere bæredygtig udvikling.

For at opnå dette må vi være åbne for innovative idéer og samarbejde med interessenter, herunder borgere, virksomheder og eksperter. Gennem en dialogbaseret og inddragende tilgang kan vi udvikle fremtidsplaner, der reflekterer vores fælles visioner og værdier.

FP#5 | Strategisk engagement: Byg bro mellem interessenter i lokalplanlægning

Lokalplanlægning kan være en udfordrende proces, da der er mange forskellige stemmer og interesser, der skal tages hensyn til. Det er vigtigt at forstå, hvordan man kan engagere og samarbejde med interessenterne på en effektiv måde for at skabe en lokalplan, der er accepteret og bæredygtig på lang sigt.

Nogle gange føler jeg mig som en gammel mand, og måske er jeg det også. Men i den tid vi lever i, hvor sociale medier spiller en stor rolle, ser vi en helt anderledes debat blandt borgere, politikere og andre aktører. Som planlægger mener jeg ikke, at man skal blande sig direkte i denne debat på sociale medier, men det er vigtigt at være opmærksom på den og forberede det materiale, der udsendes, så det taler til interessenterne. Især i større tekniske planer, f.eks. inden for vedvarende energi, kan der være mange forskellige stemmer og interesser, der skal tages hensyn til.

For at arbejde mere strategisk og systematisk med interessenterne, bruger jeg en brainstorming-session på cirka 30 minutter, tager en kop kaffe og giver det et forsøg mere. Derefter har jeg faktisk mit udkast til interessentanalyse, som jeg kan arbejde videre med, alt efter relevans. I dag går vi hele vejen!

Interessentanalyse var noget, jeg dyrkede med stor interesse i min tid hos KL, og jeg er derfor inspireret af de tanker.

Fase 1: Interessentanalyse

Hvordan overbeviser du en anden?

Lånt citat, som jeg lever helt ind til benet:

At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden.

For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaa mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke.

Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfærdelig stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham.

Men al sand Hjælp begynder med Ydmygelse: Hjælperen maa først ydmyge sig under dem, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have uret, og i ikke at forstaae, hvad den Anden forstaar.

Søren Kierkegaard: ”Brudstykker af en ligefrem meddelelse” (1859)

Ifølge citatet er hemmeligheden bag al hjælpekunst at finde den anden person, hvor de er, og begynde der. Det betyder, at man skal forstå og anerkende den andens tankegang, følelser og perspektiver, før man kan forsøge at påvirke dem. Hvis man ikke formår at gøre dette, vil ens forsøg på at hjælpe være forgæves.

Den sande hjælp begynder med ydmyghed, hvor hjælperen må ydmyge sig under dem, han eller hun ønsker at hjælpe. Hjælperen skal erkende, at at hjælpe ikke handler om at være den mest magtfulde, men derimod den mest tålmodige. Det indebærer villighed til midlertidigt at acceptere, at man tager fejl, og ikke forstår, hvad den anden person forstår.

Det er en svær balance at evne, og jeg mestrer den ikke selv endnu, men bliver ved at forsøge hver dag.

Strategisk tankegang i handling

For at kunne overbevise effektivt kan det være nyttigt at bruge en skabelon eller en ramme, der hjælper med at strukturere ens tilgang. Nedenfor er en version af en skabelon, der indeholder fire forskellige "kasser", som repræsenterer forskellige strategier, afhængigt af situationen og modtagerens tilstand.

1. Aktiv-positiv: I denne kasse involveres de allierede. Det indebærer at identificere og inddrage dem, der allerede er enige eller støtter dit synspunkt. Ved at samarbejde med allierede kan du styrke dit budskab og skabe større indflydelse.

2. Passiv-positiv: Her aktiveres reserven. Dette betyder at mobilisere ressourcer eller alternative løsninger, der kan støtte dit argument eller perspektiv. Ved at have backup-planer eller alternative muligheder kan du øge troværdigheden og styrken af din overbevisning.

3. Aktiv-negativ: I denne kasse høres og forstås modstandere. Det indebærer at lytte og forstå modstandernes synspunkter og bekymringer. Ved at vise respekt og anerkendelse for modstandernes holdninger kan du bygge broer og skabe et mere åbent dialoggrundlag. Dette kan hjælpe med at nedbryde modstand og åbne op for muligheden for at påvirke deres synspunkter.

4. Passiv-negativ: Her overvåges den lille trussel. Dette betyder at være opmærksom på mindre hindringer eller modstand, der kan opstå. Selvom denne kasse ikke fokuserer på en aktiv tilgang, er det vigtigt at være opmærksom på og håndtere eventuelle negative elementer, der kan påvirke din overbevisning. Ved at have en proaktiv tilgang til disse små trusler kan du minimere deres indvirkning på din evne til at overbevise.

Denne skabelon giver en struktureret tilgang til at overveje forskellige strategier afhængigt af situationen. Ved at analysere og anvende de passende strategier fra hver "kasse" kan du forbedre dine chancer for at overbevise andre effektivt.

Vi kan nu gå videre med vores Stakeholderstrategi, pba. Interessentanalysen.

Aktionspunkter til fase 1: Interessentanalyse

1. Lav en liste over potentielle interessenter: Identificer de forskellige personer, organisationer eller grupper, der kan have interesse i lokalplanen og dens påvirkning.

2. Indsamle information om interessenterne: Forskning og indsamling af data om deres roller, interesser, indflydelse og forhold til lokalplanen.

3. Vurder interessenternes magt og indflydelse: Analyser, hvor meget indflydelse hver interessent har på lokalplanens resultater, beslutninger og implementering.

4. Evaluer interessenternes interesser og behov: Forstå interessenternes specifikke interesser, behov, bekymringer og forventninger i forhold til lokalplanen.

5. Prioriter interessenterne: Vurder interessenterne baseret på deres magt, indflydelse, interesse og relation til lokalplanen. Identificér primære interessenter, sekundære interessenter og perifere interessenter.

Ved at følge denne interessentanalyse kan man opnå en bedre forståelse af interessenternes synspunkter og behov. Dette vil give mulighed for mere effektiv kommunikation, dialog og samarbejde med dem i lokalplanlægningsprocessen.

Fase 2: Udvikling af stakeholderstrategi i en Lokalplan-kontekst

Når interessenterne er identificeret og prioriteret, er det vigtigt at udvikle en effektiv stakeholderstrategi. Denne strategi sigter mod at engagere, håndtere og samarbejde med interessenterne på en måde, der fremmer en positiv og konstruktiv dialog.

Ærlig talt, er dette ikke noget jeg gør ved alle lokalplaner, men engang imellem sidder man med et stort projekt mellem hænderne, hvor det kan være en god forberedelsen, at tage sig tiden over udarbejde denne strategi, evt i samarbejde med kolleger fra kommunikation.

Aktionspunkter til fase 2: Udvikling af stakeholderstrategi

1. Formulér mål for stakeholderengagement: Definér klare og målbare mål for, hvordan interessenterne skal inddrages i lokalplanlægningen. Vær specifik i forhold til det ønskede resultat af engagementet og hvordan det understøtter lokalplanens mål.

2. Identificér engagementstrategier: Vælg de mest hensigtsmæssige strategier og metoder til at engagere og håndtere interessenterne. Overvej forskellige tilgange baseret på interessenternes karakteristika, behov og indflydelse.

3. Udform en kommunikationsplan: Udvikl en detaljeret kommunikationsplan, der dækker de vigtigste kommunikationskanaler, budskaber, hyppighed og ansvarlige parter. Sørg for at tilpasse kommunikationen til interessenternes præferencer og behov.

4. Implementér stakeholderstrategien: Gennemfør planlagte engagementaktiviteter og samarbejd aktivt med interessenterne i overensstemmelse med den udviklede strategi. Skab en åben dialog og mulighed for interessenternes deltagelse og bidrag.

5. Overvåg og evaluer stakeholderengagement: Følg løbende op på stakeholderengagementet og evaluer effektiviteten af strategien. Indsaml feedback fra interessenterne for at forstå deres oplevelser og behov. Foretag eventuelle justeringer for at forbedre engagementet og opnå positive resultater.

Gennem grundig interessentanalyse og implementering af en effektiv strategi kan man opnå en dybere forståelse for interessenternes perspektiver og behov. Dette åbner døren for konstruktiv dialog, samarbejde og fælles forståelse, der kan være afgørende for at skabe bæredygtige og accepterede lokalplaner.

Husk, at en stakeholderstrategi er en dynamisk proces, der skal evalueres og justeres løbende i overensstemmelse med interessenternes feedback og de skiftende omstændigheder. Ved at fortsætte med at inddrage interessenterne og lytte til deres bekymringer kan man skabe en meningsfuld og inkluderende lokalplanproces, der gavner alle parter.

Tak fordi du læser med!

Hvis du har spørgsmål eller tanker omkring de emner, jeg dækker, er du velkommen til at kontakte mig ved at besvare denne mail eller via LinkedIn, Twitter eller Fremtidsplaner.dk.

Bedste hilsner

Lasse Emil Stougaard

Om fremtidsplaner

Fremtidsplaner handler om at tage ansvar for fremtiden gennem fysisk planlægning. Jeg er overbevist om, at vedvarende energiprojekter og andre større tekniske projekter kræver betydelige ressourcer fra vores lands planlæggere. Derfor håber jeg, at fremtidsplaner kan bidrage med inspiration til at fremme disse projekter og andre, på en effektiv måde.

Dog er det vigtigt at erkende, at bæredygtig og klimavenlig planlægning ikke kun handler om tekniske projekter. Det handler også om at skabe en helhedsorienteret tilgang, hvor sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn integreres. Ved at arbejde i harmoni med naturen og tage højde for lokale behov og ønsker, kan vi sikre en mere bæredygtig udvikling.

For at opnå dette må vi være åbne for innovative idéer og samarbejde med interessenter, herunder borgere, virksomheder og eksperter. Gennem en dialogbaseret og inddragende tilgang kan vi udvikle fremtidsplaner, der reflekterer vores fælles visioner og værdier.

FP#4 | Bevidste strategier til at jonglere opgaverne som en realistisk planlægger

Kære Læser

Hvad er den største udfordring i din lokale planlægning? Er det at skrive sagsfremstillinger og dagsordenspunkter til politisk behandling? Eller at holde styr på processen og tidsplanen? Eller måske at udforme eksterne oplæg og grafisk materiale, der skal præsentere planen for borgerne?

Som planlægger er du ansvarlig for en bred vifte af opgaver, og det kan være svært at være lige god til dem alle sammen.

Der hvor jeg har arbejdet, består planteams af byplanlæggere med forskellig faglig baggrund, nogle gange opdelt i lokalplanlæggere og kommuneplanlæggere.

Traditionelt set, vil planlæggeren have ansvar for hele planprocessen, samtidig med at planlæggeren også er udførende på de fleste opgaver.

For mit eget vedkommende, har jeg altid set lokalplanlæggeren som værende en form for projektleder for lokalplanprojekter - ofte har man dog ikke nogen at uddelegere opgaver til, hvorfor man bliver projektleder for sig selv.

Planlæggerens opgaver i forbindelse med en lokalplan kan traditionelt se således ud (i vilkårlig rækkefølge):

• journalisering

• skrive sagsfremstillinger/dagsordenspunkter til politisk behandling

• skrive hele eller dele f lokalplanen

• udarbejde kortbilag

• holde overblik over proces og tidsplan (WBS)

• afholde løbende møder med udvikler/ansøger

• afholde interne afklaringmøder med fagspecialister

• udarbejde eksterne oplæg og evt andet grafisk materiale

• planlægge borgerinddragelsesproces

• udsende materiale i høring

• planlægge og afholde borgermøde

• besvare indkomne høringssvar

• besvare øvrige løbende henvendelse

• besvare løbende politiske spørgsmål

• håndtere eventuelle aktindsigtsanmodninger

• indberette plan i plandata rettidigt og korrekt

• besvare og håndtere eventuelle klagesager

I en realistisk verden, og ikke ment fordømmende, kan en planlægger ikke være lige god til alle de opgaver. Flere af opgaverne er planlæggeren aldrig blevet undervist i og skal tillære sig ved mesterlære fra kolleger, selvom de kræver særlige kvalifikationer at udføre. Som civilingeniør, har jeg eksempelvis skullet tillære mig bedre kommunikationsevner, end jeg oprindeligt troede jeg havde.

Fokus på kernekompetencer

Hvis vi betragter opgaverne igen, men nu opdeler dem under fire forskellige hatte, bliver det tydeligt hvor planlæggeren bør have sit fokus, for at kunne udnytte sit fulde potentiale.

Planlægger:

• Skrive sagsfremstillinger/dagsordenspunkter til politisk behandling

• Skrive hele eller dele af lokalplanen

• Besvare indkomne høringssvar

Projektleder:

• Holde overblik over proces og tidsplan (WBS)

• Afholde løbende møder med udvikler/ansøger

• Afholde interne afklaringsmøder med fagspecialister, inklusiv planlægger

• Håndtere eventuelle aktindsigtsanmodninger

• Besvare øvrige løbende henvendelser

• Besvare løbende politiske spørgsmål

• Besvare og håndtere eventuelle klagesager

Administrativ teknisk medarbejder:

• Indberette plan i plandata rettidigt og korrekt

• udarbejde kortbilag, efter anvisning fra planlægger

• Udsende materiale i høring

• Håndtere administrative opgaver som f.eks. dokumenthåndtering, arkivering og koordinering af møder

• organisering af journalisering

Kommunikationsmedarbejder:

• Udforme eksterne oplæg og evt. andet grafisk materiale

• Forberede borgerinddragelsesproces

• Planlægge og afholde borgermøde

Det bliver også tydeligt hvor mangeartet opgaverne er for en planlægger. På nogle arbejdspladser vil nogle af disse opgave være fordelt på flere medarbejdere, men mange steder vil planlæggeren skulle varetage alle.

Den realistiske planlægger

Det er vigtigt for både planlægger og lederen, at være bevidst om opgavebyrden i forbindelse med et lokalplanprojekt, da der udover selve opgaverne listet, også skal være plads til refleksion, og samarbejde med kolleger om deres projekter, hvor der kan være brug for bidrag fra planlæggeren. Det bør derfor være en nøje overvejelse, hvor mange lokalplaner planlæggeren kan jonglere samtidig. Min erfaring er at en planlægger, som sidder med alle opgaver, kan have 1-3 projekter ad gangen alt efter kompleksitet, som er igangsat med minimum 1-2 måneders mellemrum, så deres tidsplan ikke er sammenfaldene. Mere end det, bliver glasset overfyldt.

For en planlægger, som kun sidder med planlæggeropgaverne, er min erfaring, at det vil være tilpas at have 3-4 projekter ad gangen, stadig igangsat med minimum 1-2 måneders mellemrum. Disse planer vil dog kunne udarbejdes hurtigere og mere effektiv, da planlæggeren kan koncentrere sig om eget fagområde og udnytte sine kompetencer. Set over et år bliver planlægningen mere effektiv, hvilket øger produktiviteten.

Der skal selvfølgelig tages forbehold for at nogle projekter er større end andre, og vil kunne trække flere ressourcer, så det er vigtig at vurdere dette i en konkret lokal kontekst. Personer arbejder på forskellige måder, og dette har blot været for at illustrere min eget erfaring i det arbejde jeg har siddet med.

Planlæggeren som projektleder

Selvom man i nogle tilfælde, vil være projektleder af sig selv, er de systemer og værktøjer, som projektlederen gør brug af yderst relevante for planlæggeren, til at koordinere sit arbejde mere effektivt. På den måde, kan størstedelen af planlæggerens kapacitet bruges der hvor vedkommendes kompentence kommer bedst til udtryk.

Tak fordi du læser med!

Hvis du har spørgsmål eller tanker omkring de emner, jeg dækker, er du velkommen til at kontakte mig ved at besvare denne mail eller via LinkedIn, Twitter eller Fremtidsplaner.dk.

Bedste hilsner

Lasse Emil Stougaard

FP#3 | Fire metoder til at skabe overblik over din lokalplan

Kære Læser

Jeg har oplevet, særligt i større lokalplanprojekter, at når jeg har skabt mig en overblik, og har dannet en kronologisk oversigt over produktet - så er der nogle opgaver som det giver mening at lægge sammen i mindre pakker frem for andre.

Jeg har tidligere afgjort det “on the go” og blot tjekket opgaver af, neddelt dem og udvidet listen, i den rækkefølge jeg endte med at tage dem i. Det er dog ikke så effektivt, da jeg gentagende gange skal gøre mig overvejelser om, hvilken opgave jeg skal kaste mig over som den næste.

Når jeg har mit overblik, vil jeg også gerne kunne præsenterer en visuelt pæn tidsplan for min styregruppe i præsentationer og andet eksternt materiale, og holde styr på tidsplanens overholdelse.

Jeg vil i dag vise en mere systematisk metode, som hjælper dig med to formål på en gang. Min løsning er, at work breakdown structure danner grundlag for forskellige udstillinger, alt efter hvad du har brug for i dit projekt.

Formålet med WBS er, at nedbryde opgaver i små dele, som er let håndterbare. Derved er det blot at udføre de håndterbare opgaver stille go roligt, og se sit store projekt falde på plads.

Agenda

I sidste uge, fandt vi metoder til at indhente data til brug for dit work breakdown structure (WBS). I denne uge skal vi:

• udarbejde WBS, og se nærmere på forskellige udstillingsmuligheder.

• Dernæst skal opgaverne grupperes i relevante arbejdspakker, som giver mening du skal eksekvere opgaverne.

• Til sidst vil jeg komme ind på andre værktøjer, som dit work breakdown structure kan danne grundlag for, i dit videre arbejde.

I hvilket format skal jeg udarbejde og udstillle WBS?

Når du starter din WBS, og har viden og baggrundsmateriale klar, er det op til dig at vurdere hvor omfangsrigt du ønsker din WBS. Jeg præsenterer herunder fire typer af udstillingsmuligheder:

• Hierarkisk liste

• WBS ordbog

• Tidsplan

• Træ-diagram

Jeg vil anbefale, at starte med en simpel version, som type 1 og/eller type 3 herunder. I nogle tilfælde, vil det give mening at lave alle 4 typer.

I det arbejde jeg sidder med til daglig, bruges alle typer, som ofte modificeres så de passer til den kommunikation til en bestemt modtager der er behov for. Det er derfor målet, at have nogle skitser klar til dit eget brug, som nemt og hurtigt kan ændres en smule så de klart og tydelig kommunikerer processen til modtageren.

Dette er en proaktiv indsats, og du vil kunne lave nye skitser effektivt, fordi du har grundarbejdet på plads!

Software

Vi skal bruge:

• et skriveprogram, fx Word eller Docs

• et regneprogram, fx Excel eller Sheets

• evt Miro

• evt et project management program, fx MS Projects

• evt PowerPoint

Jeg bruger i dag MS Projects som er lavet til netop at opsætte sin WBS og udarbejde en forkromet tidsplan, typisk for større projekter. Det ligner Excel på flere punkter, men det har dog den store fordel, at tidsstyring er meget mere fintunet, og der kan sættes afhængigheder mellem opgaverne.

Hvis du lige er startet ud med WBS, ville jeg ikke starte med MS Projects, men holde mig til de programmer jeg allerede kender, i første omgang.

Type 1: Hierarkisk Liste

I dit foretrukne skriveprogram, udgør overskriftstrukturen en afgørende rolle i, at udtrykker hierakiet i dit WBS. Hvis du hellere vil arbejde i Excel, vent da med at skrive, til du har læst type 2 også.

Vi bruger overskrifternes rolle, til at definere hierakiet, således:

• Level 0 = titel = lokalplanen

• Level 1 = overskrift 1 = fx 1 redegørelse

• Level 2 = overskrift 2 = fx 1.1 lokalplanens indhold

• Level 3 = overskrift 3 = fx 1.1.1 bebyggelse

Level 0 er det endelige produkt/projekt, og for hver level vi går ned, bryder vi emner ned i opgaver, indtil det ikke kan inddeles yderligere, således at det kan udarbejdes som en selvstændig opgave.

Som i sidste uge, tager vi udgangspunkt i en generisk lokalplan, hvor vi bruger de selvstændige aktiviteter/opgaver, til hurtigt inddele planen. Her har jeg udvidet den lidt, dog kun som eksempel, og indsat nummerering til de enkelte opgaver på det level de er.

Dette kalder vi en Hierarkisk Liste:

Titel/projekt: lokalplan

• 1 Indledning og formål

• 2 Redegørelse

  • 2.1 Lokalplanområdet

  • 2.2 Lokalplanens indhold

    • 2.2.1 Bebyggelse

    • 2.2.2 Opholdsarealer

    • 2.2.3 Veje, stier og parkering

    • 2.2.4 Beplantning

    • 2.2.5 Klima

  • 2.3 Borgerinddragelse

  • 2.4 Miljøvurdering

  • 2.5 Forhold til anden planlægning

    • 2.5.1 Anden lovgivning end planlov

    • 2.5.2 Landsplandirektiver

    • 2.5.3 Regionale planer

    • 2.5.4 Kommuneplan

    • 2.5.5 Andre lokalplaner

    • 2.5.6 Servitutter

• 3 Bestemmelser

  • 3.1 Formål

  • 3.2 Anvendelse

  • 3.3 Område og zone

  • 3.4 Omfang og placering

  • 3.5 Bebyggelse

  • 3.6 Vej og parkering

  • 3.7 Opholdsområder

  • 3.8 Beplantning

  • 3.9 Tekniske anlæg

• 4 Bilag

  • 4.1 Luftfoto

  • 4.2 Matrikelkort

  • 4.3 Bindingskort

  • 4.4 Illustrationsplan

  • 4.5 Anvendelsesplan

  • 4.6 Miljøvurdering

Type 2: WBS ordbog

Vi skal nu lave en tabel enten i Word, eller Excel. Brug Excel, hvis du gerne vil have din WBS ordbog i en selvstændig fil, ellers lave tabellen i starten at dit dokument, før den hierarkiske liste, så den fungerer som en oversigt.

Hvis du ikke vil starte med et blank papir, kan jeg anbefale denne skabelon, som også kan bruges under type 3 tidsplan.

I tabellen vil vi gerne nedskrive:

• Level

• WBS kode

• WBS navn

• Beskrivelse

• Arbejdspakke

• Forrige opgaver

• Tidsforbrug

• Ressourcer

• Omkostning

Level er du bekendt med, WBS kode er opgavens nummer fx 1.1.1, og WBS navn er det navn du har givet opgaven. De næste på listen giver nok sig selv lidt mere. Du kan ændre på tabellen, ved at fjerne eller tilføje data, som du har brug for i dit projekt.

Her er et eksempel:

Type 3: Tidsplan

Jeg har tidligere brugt Excel til at lave en simpel WBS der dannede baggrund for en tidsplan.

Jeg havde hver opgave prioriteret efter den rækkefølge de skulle udføre i på rækkerne, og uger i kolonnerne. Ud for hver af de definerede opgaver, brugte jeg felterne til at markere hvor opgaven blev planlagt til udførelse. Nogle opgaver kunne godt overlappe, mens andre ikke kunne. Dette forsøgte jeg at markere ved at bruge forskellige farver på markeringerne.

Nuvel - det gav et godt overblik og gjorde det muligt at udarbejde en tidsplan, men hvis du har mod på det, kan du bruge et project management tool, fx MS Projects, eller et online program til formålet.

Hvis du ikke vil starte med et blank papir, kan jeg anbefale denne skabelon.

Hvis du herefter ønsker at skabe en pænere præsentation af din tidsplan, vil jeg anbefale enten Miro eller PowerPoint, hvor der er nemt at opstille et diagram og indsætte opgaverne i kasser.

Type 4: Træ-diagram

Når du gerne vil vise dit WBS til andre, fx udvikler, borgere, eller styregruppe, kan det vær behjælpeligt med en oversigt i et træ-diagram.

Her eksempel:

Du kan nemt lave det fx i Word, men du kan også bruge Miro, som et et gratis online værktøj med en masse forskellige udstillingsmuligheder.

I Miro, kan du starte med denne skabelon.

Form en arbejdspakke

Nogle arbejdspakker er blot selve opgaven i sig selv, og behøver ikke yderligere forarbejdning. Men enkelte gange, giver det mening at grupperer opgaver på tværs af WBS, og tage dem samtidig eller i forløb. Som eksempel, kan vi tage opgaven omkring “bebyggelse”.

Den findes både under redegørelse, og under bestemmelser. Den vil desuden formentlig skulle indtegnes i en eller anden form på et eller flere kort, og vi kan derfor definere en arbejdspakke for bebyggelse:

• 2.2.2 bebyggelse (redegørelse)

• 3.5 bebyggelse (bestemmelser)

• 4.4 illustrationsplan

• 4.5 anvendelsesplan

Der vil være indbyrdes relation mellem disse afsnit, og der giver derfor mening at tage dem i samme forløb.

Praktisk ville jeg gøre det sådan, at jeg i min WBS ordbog (se eksempel under type 2), har en kolonne der hedder arbejdspakke. Heri begynder jeg ar gruppere opgaverne i pakker nummervis. Til sidst, vil jeg kunne sortere listen efter pakke nr, og se alle opgaver i hver pakke der skal løses, og så tage dem i den rækkefølge, én pakke ad gang.

Easy Peasy;)

Husk pauser mellem opgaverne, også til at reflekterer over projektets proces.

When creating a Work Breakdown Structure & identifying all the work you need to do, don't forget to include passive (waiting) tasks. You might not need to do any work but "waiting" will take up time so needs to be included in the plan. #phdchat #phdadvice #research #phd #phdlife pic.twitter.com/TzknPUZor4

— Fraser Robertson (@FraserFistral) November 24, 2021

Hvilke andre værktøjer spiller WBS ind i?

For mig, er det et naturligt skridt, at se nærmere på risici i projektet/lokalplanen. Da du allerede har lavet en konfliktanalyse, som vi beskrev i sidste uge, og du nu har et overblik over opgaverne og arbejdspakkerne, er det muligt for dig at lave en risikoanalyse. Det dykker vi ned i i et fremtidigt nyhedsbrev.

Opsamling

I håbet om at hjælpe dig med at opnå mere effektiv planlægning og gennemførelse af projekter, har vi i de sidste to uger udforsket Work Breakdown Structure (WBS) og de forskellige værktøjer, som kan hjælpe dig med at organisere og strukturere opgaverne i et projekt.

I første uge fandt vi metoder til at indhente data til brug for dit WBS. Vi gennemgik, hvordan du kan identificere og definere selvstændige aktiviteter/opgaver og bruge dem til at opdele dit projekt i mindre dele.

I denne uge så vi nærmere på, hvordan du kan udarbejde et WBS og forskellige udstillingsmuligheder. Vi gennemgik også, hvordan opgaverne kan grupperes i relevante arbejdspakker, som giver mening for dig at eksekvere opgaverne. Endelig kom vi ind på andre værktøjer, som dit WBS kan danne grundlag for i dit videre arbejde.

Nu hvor du har lært om WBS og dets værktøjer, er du godt rustet til at optimere din planlægningsproces og øge effektiviteten i dine projekter. Du kan nu oprette en hierarkisk liste, en WBS-ordbog og et trædiagram, og danne en arbejdspakke. Du har også lært hvordan du kan bruge WBS i din risikoanalyse og skabe en pænere præsentation af din tidsplan.

Jeg håber, at du vil finde disse værktøjer nyttige i dit arbejde med at forbedre dine planlægnings- og projektledelsesevner.

Tak fordi du læser med!

Jeg håber du finder nyhedsbrevet interessant! Hvis du har spørgsmål, rid og rod, er du velkommen til at tage fat i mig via LinkedIn, Twitter eller Fremtidsplaner.dk.

Bedste hilsner

Lasse Emil Stougaard

FP#2 | Vigtigheden af grundig udforskning

Læsetid: 7 min

Kære læser

Har du nogensinde følt dig overvældet af kompleksiteten i byplanlægning? Usikker på, hvor du skal starte og hvordan du bedst håndterer og prioriterer de mange opgaver? Jeg har været der, men fandt et værktøj der løste udfordringerne.

Jeg har lært at navigere gennem udfordringerne i byplanlægning ved at have udviklet et system, der hjælper mig med at skabe struktur og fokusere på de vigtigste opgaver. Og det er netop dette system, jeg vil dele med dig i denne uge.

Jeg dykke ned i, hvordan jeg har opbygget et solidt fundament for mine projekter, gennem fem trin:

• Trin 1 - Hvem, hvad og hvor skal vi starte?

• Trin 2 - Konfliktanalyse

• Trin 3 - Intern høring

• Trin 4 - Øjne på sagen

• Trin 5 - Gør dig klar til dialogen - Stil de vigtige spørgsmål!

Fra at udforske projektets konflikter og aktiviteter til at prioritere og planlægge effektivt, vil jeg give dig praktiske værktøjer og metoder, der kan styrke dit arbejde som byplanlægger.

Fra at udforske projektets konflikter og aktiviteter til at prioritere og planlægge effektivt, vil jeg give dig praktiske værktøjer og metoder, der kan styrke dit arbejde som byplanlægger.

Et solidt fundament med godt forarbejde og udforskning

I vores stadigt mere komplekse arbejdsmiljø kan godt forarbejde og udforskning være afgørende for at opnå succes i byplanlægning. I dette nyhedsbrev, skrev jeg om et projektledelsesværktøj kaldet "work-breakdown-system (WBS)", der kan hjælpe med at strukturere og organisere opgaver i mindre dele eller arbejdspakker. Dette værktøj er en gamechanger for mig, da det muliggør en mere målrettet og effektiv tilgang til planlægning, estimering og styring af projektarbejdet.

WBS er ikke kun en praktisk planlægningsmetode, det fungerer også som et kraftfuldt kommunikationsredskab. Det muliggør en klar og struktureret dialog med ledelsen, styregrupper, interessenter og andre involverede parter. Desuden letter det samarbejdet, især når flere medarbejdere er involveret i projektet. Uanset hvilke andre systemer eller værktøjer du bruger i projektet, kan WBS integreres som et værdifuldt styringsredskab.

Jeg har personligt nydt godt af WBS i mit arbejde med større projekter. Det har givet mig den nødvendige ro og overblik til at organisere opgaverne og følge en struktureret tidsplan. Selv i mine tidlige karrierestadier brugte jeg et lignende system uden at være bekendt med termen WBS. Det hjalp mig med visuelt at huske status på processen og bevare overblikket.

Mit system er gradvist vokset og forfinet, og i denne udgave vil jeg gerne dele, hvordan du kan forberede et lokalplanprojekt ved hjælp af WBS. Så lad os dykke ned i detaljerne og opbygge et solidt fundament for dine kommende projekter.

Lad jagten på baggrundsmateriale begynde!

Er du klar til at dykke ned i spændende projekter og indsamle alle de vigtige data? Så lad os starte med at oprette et notat og forberede os på at indsamle de afgørende oplysninger, der vil danne grundlaget for din succes. Jeg vil foreslå, at du bruger Excel eller Google Sheets til at organisere de rå data og opretholde et bekvemt overblik. Hvis du foretrækker en prosa-format, kan du også arbejde i Word eller Google Docs.

Trin 1 - Hvem, hvad, hvor?

Inden du begynder at udvikle en detaljeret arbejdsstruktur (WBS), er det vigtigt at få en god forståelse af projektet. I tilfældet med lokalplanlægning begynder det typisk med en ansøgning fra en udvikler, hvor du får nogle grundlæggende oplysninger. For at præcisere ansøgningen og opnå de nødvendige oplysninger, vil det være nødvendigt at indgå i en dialog med udvikleren.

Trin 2 - Konfliktanalyse

Når du har kendskab til projektets placering, anvendelse, volumen og eventuelle grundlæggende layout, kan du udføre en konfliktanalyse. En konfliktanalyse går ud på at undersøge, om det ønskede projekt har konflikter med fysiske elementer, fx terræn eller ledninger, samt anden planlægning fx kommuneplan.

Et godt udgangspunkt er din din foretrukne GIS-løsning. Du har måske adgang til et lokalt web-GIS, hvor du kan markere projektområdet og generere en konfliktrapport. Herefter er det blot, at gå rapporten igennem for, hvad du vurderer er relevant for den planlægning du skal igang med, typisk alle konflikter som det er muligt at håndtere i en lokalplan, men det vil være en konkret vurdering.

Du kan også bruge en offentlig GIS-løsning som f.eks. Plandata.dk:

1. Aktivér de lag, du gerne vil have inkluderet i konfliktrapporten.

2. Klik på "i" øverst i fanen og vælg det sted, du vil bruge som søgepunkt. Bemærk: Du kan desværre ikke vælge et specifikt område i Plandata.

3. I pop op-vinduet skal du klikke på "Rapport" i øverste højre hjørne.

4. Vælg "PDF" som format (eller eksperimenter med andre formater).

5. Når statuslinjen nederst i vinduet siger "Færdig", er rapporten klar til gennemgang og journalisering.

6. Klik på "Vis rapport" for at åbne PDF-rapporten.

Konfliktrapporten vil vise alle relevante oplysninger om området. Du skal analysere rapporten for at identificere eventuelle bindinger eller planlægningsmæssige forhold, der potentielt kan skabe konflikter med udviklerens ønskede projekt. Hvis du finder konflikter, skal du notere dem i dit notat. Det er vigtigt at informere udvikleren, men vent med at kontakte dem, indtil du har det fulde overblik.

Trin 3 - Intern høring

For mig, er det altid vigtigt at få andre betragtninger på en sag, end min egen. En intern høring kan være så simpel som en samtale med en enkelt kollega eller en præsentation af din sag på det næste teammøde. På dette tidlige stadie kan det være gavnligt at indhente feedback fra forskellige afdelinger, der kan bidrage med værdifuld viden.

🌊 Vand

Hvis det er et barmarksprojekt, altså hvor der bygges på tidligere ubebygget land, er det særligt vigtigt at undersøge hvordan håndtering af vand i området kan løses. Derfor bør du også tale med dine kolleger i miljøafdelingen og måske endda det lokale forsyningsselskab. Deres perspektiver kan give afgørende indblik og hjælpe med at identificere potentielle udfordringer. Det kan vise sig at være styrende for bebyggelsesplanen, og kan give anledning til at give området og planen positivt løft, ved at udnytte potentialet en fx et regnvandsbassin. Andre gang kan det være nødvendigt at håndtere terrænet, så vandet ledes ad en anden vej, og det vil være vigtigt at muliggøre i lokalplanen.

🛣️ Vejadgang

Hvis området ikke har vejadgang eller hvis anvendelsen ændres, vil jeg anbefale at indgå i en dialog med kollegerne i vejafdelingen. Det kan være en god ide at tage en kop kaffe med dine kolleger i vejafdelingen, da de måske kan give dig indsigt i mindre kendte vejledninger. Det kan også være nødvendigt at udvide vejnettet for at realisere projektet.

🦕 Arkæologi

Især ved barmarksprojekter er det en god idé at konsultere det lokale museum for at få indsigt i eventuelle arkæologiske fund i området. Deres ekspertise kan bidrage til at bevare historiske værdier og informere om potentielle restriktioner.

🌿 Natur

Derudover, hvis der er eksisterende naturområder, der er udpeget som bevaringsværdige, er det vigtigt at involvere dit naturteam. Sammen kan I afdække og vurdere eventuelle miljømæssige hensyn, der skal tages i betragtning.

Og derudover at det vigtig og høre, hvad du ellers bliver fortalt fra kolleger der kender området. Der kan ofte vise sig at være nyttig lokal viden du kan bruge i dit videre arbejde.

Trin 4 - Øjne på sagen

Nu er det tid til at udforske området med dine egne øjne. Tag en tegneblok, et udprintet luftfoto af området og et godt kamera med på din opdagelsesrejse, så du kan dokumentere og indsamle værdifulde oplysninger til brug i lokalplanen og på borgermødet. Mens du er der, skal du være opmærksom på følgende, og skrive dine opdagelse ned og fotodokumenter når muligt:

• Undersøg terrænets hældning og vurder, om det kan have indflydelse på bebyggelsesplanen.

• Hvis vandhåndtering er relevant, observer hvordan vandet naturligt bevæger sig i området.

• Registrer eksisterende bebyggelse, der skal dokumenteres og muligvis bevares. Hvis ikke du selv er ekspert i bevaringsværdig arkitektur (jeg er ikke), så allier dig evt med en god kollega med viden herom, hvis du vurderer der er grundlag for en mere konkret vurdering.

• Vurder kanten af området og skellet i forhold til naboerne. Er der noget, der skal håndteres eller tages hensyn til?

• Find eksisterende eller naturlige stier i området, der kan danne grundlag for sti- og vejplanen.

• Identificer udsigtspunkter mod særlige elementer som en kirke eller åben natur, der bør fastsætte i lokalplanen.

Når du vender tilbage, omsæt dine skitser til en mere struktureret form og noter eventuelle særlige observationer du kan se i et større sammenhæng. Hver opdagelse bringer dig tættere på et solidt fundament for projektet.

Trin 5 - Gør dig klar til dialogen - Stil de vigtige spørgsmål!

Før du går videre, er det en god øvelse at udfordre dig selv og stille afgørende spørgsmål for at sikre, at du er velinformet og klar til den videre dialog. Tag et kig på disse spørgsmål og overvej, hvordan de vil forme din tilgang:

• 🎯 Formål:

  • Hvilke lovgivningsmæssige krav skal du overholde?

  • Hvad er målet med lokalplanen, og hvilke udfordringer skal du overvinde for at nå det?

• 🏢 Områdebeskrivelse:

  • Hvordan påvirker eksisterende bygninger eller infrastruktur din planlægning?

  • Hvordan ser områdets befolkningsmæssige sammensætning ud, og hvordan er det placeret i forhold til andre områder?

• 🏗️ Bygningers placering og udformning:

  • Hvilke typer bygninger er tilladt, og hvordan skal de placeres i forhold til hinanden og over området?

• 🏘️ Bebyggelsens omfang og højde:

  • Hvordan påvirker bebyggelsens størrelse og højde områdets karakter, naboer og trafik?

• 🌳 Ubebyggede arealer:

  • Hvordan vil ubebyggede områder anvendes, og hvordan påvirker de områdets karakter, miljø og trafik?

• 🚗 Færdsel og parkering:

  • Hvordan påvirker trafikken, parkeringen og cykel- og gangstier området og dets karakter?

• ⚙️ Tekniske anlæg:

  • Hvordan påvirker tekniske anlæg områdets karakter, miljø, trafik og naboer?

• 🏰 Bevaring og kulturhistorie:

  • Hvilke bygninger eller områder er bevaringsværdige, og hvordan skal de bevares?

  • Hvordan påvirker lokalplanen områdets kulturhistorie?

• 🌿 Grønne områder:

  • Hvordan påvirker grønne områder områdets karakter, miljø, trafik og naboer?

• 🗺️ Forhold til anden planlægning:

  • Hvordan passer lokalplanen ind i overordnede planer og strategier, og hvordan påvirker den andre planer og strategier?

  • Hvordan kan samarbejdet med andre myndigheder og interessenter forbedres?

Du er nu klar til den videre dialog med udvikler omkring hvordan projektet tages videre.Det er vigtigt at have klare linjer, og jo færre overraskelser der dukker op under projektudførelsen jo bedre. Du bør derfor aftale hvilke eventuelle løsningsmuligheder du skal gå videre med, og hvilke oplysniger du stadig mangler fra ham/hende.

Herefter kan du gå videre med din WBS, da du nu kender alle opgaver, men skal prioritere dem og evt uddelegere nogle af dem.

Næste skridt: Gør dine opdagelser brugbare!

Med dine noter og svar på spørgsmålene i hånden har du nu et solidt fundament af data og materiale, der kan danne baggrund for dit projekt. Du har fintunet ansøgningsmaterialet, identificeret konflikter, indhentet intern faglig viden, foretaget fysiske observationer af området og noteret vigtige punkter, der skal håndteres. Nu er tiden inde til at omsætte alt dette til konkrete handlinger og skabe et system, der fører dig hen imod succes.

I næste uges nyhedsbrev vil jeg dykke ned i detaljerne og guide dig gennem udviklingen af en Work Breakdown Structure (WBS) og tidsplan, der passer til dit lokalplanprojekt. Så sørg for at holde øje med din indbakke!

Tak fordi du læser med!

Hvis du har spørgsmål eller tanker omkring de emner, jeg dækker, er du velkommen til at kontakte mig ved at besvare denne mail eller via LinkedIn, Twitter eller Fremtidsplaner.dk.

Bedste hilsner

Lasse Emil Stougaard

FP#1: At skabe et systematisk overblik

Læsetid: 3 min

Kære læser

Velkommen til det første nyhedsbrev fra fremtidsplaner - nyhedsbrevet hvor du vil modtage tips til, hvordan lokalplanlægning kan håndteres mere systematisk og effektivt. Jeg vil udforske og lære dig om mine metoder og værktøjer - og jeg er glad for at du vil læse med!

I denne uge skal vi lære hinanden lidt bedre at kende, og snævre os ind på hvad indholdet i nyhedsbrevet vil omhandle - og der et måske derfor lidt længere, end de omkring 500-600 ord, som de fremtidige nyhedsbreve øjes efter.

Jeg fortæller denne uge om

1. inspirationskilder

2. værktøj til at skabe overblik over komplekse projekter

3. hvorfor lokalplan-produktet er min niche

4. hvad har jeg fravalgt

5. næste brev

Hold dig inspireret

Der findes flere andre nyhedsbreve og medier som omhandler byomdannelse, udvikling af nye byrum, seneste nævnsafgørelser og arkitektur. Jeg læser selv med hos Sune Porse Carlsen og Mathias Nordby som jeg mener er værd at følge, og finder stor fornøjelse i at følge diverse tegnestuer og rådgivere der dele ud af de mere æstetiske designløsninger og udtryk.

Jeg oplever dog ikke samme fokus på hvordan der planlægges for store tekniske anlæg som vedvarende energi, eller - ja - lufthavne. De metoder jeg bruger til planlægning, har jeg finjusteret over mange år til, at tage hånd om de mere tekniske opgaver - men metoderne kan anvendes til alle typer af lokalplaner.

Det er min ambition at lære dig metoder, som fremmer effektivitet i planlægningen, sikrer høj kvalitet i planens ønskede formål, og giver et solidt juridisk fundament.

Værktøj: Gør det komplekse simpelt

Jeg bruger en metode der hedder work-breakdown-system (WBS), når jeg skal skabe mig et overblik over et kommende projekt. Den tager udgangspunkt i det aktuelle projekt, hvor man inddeler projekt i mindre bidder. Det kan man enten gøre som selvstædige aktiviteter/opgaver eller som leveringer/produkter.

Trin 1 - Inddel projekt i mindre selvstændige opgaver

Hvis vi tager udgangspunkt i en generisk lokalplan, hvor vi bruger de selvstændige aktiviteter/opgaver, kan vi hurtigt inddele planen således:

• lokalplan

  • indledning og formål

  • redegørelse

  • forhold til anden planlægning

  • bestemmelser

  • bilag

Indledning og formål behøves muligvis ikke at inddeles yderligere, men de øvrige punkter kan stadig inddeles. Ideen er, at man nedbryder opgaven, indtil den ikke kan inddeles mere, og at opgaven er så simpel, at den kan uddelegeres til en kollega (blot som øvelse). Her eksempel, hvor redegørelse udfoldes:

• lokalplan

  • redegørelse

    • lokalplanområdet

    • lokalplanens indhold

      • bebyggelse

      • opholdarealer

      • veje og stier

      • beplantning

      • klima

    • borgerinddragelse

Trin 2 - Beskriv hver enkelt opgave

Derefter kan man danne sig et overblik over,

• hvad de enkelte opgaver går ud på

• hvornår de enkelte opgaver skal være klar

• hvem der skal udføre eller bidrage til den enkelte opgave

Trin 3 - Lav tidsplan

Du kan på dette tidspunk, planlægge alle opgaver i en samlet tidsplan, der giver dig mulighed for at planlægge processen. Jeg vil selv altid tage forbehold for, at der kan vise sig nye informationer undervejs, som kan forskyde planen, men ellers vil jeg prøve at sætte en realistisk men en anelse konservativ tidsplan. Med konservativ mener jeg, at der skal være rummelighed til, at ting kan tage længere tid end forventet. Bygherren vil hellere få at vide, at en opgave er løst hurtigere end forventet, end omvendt;)

Her fra er det ellers bare igang med at eksekvere;)

Nørdede lokalplaner

Jeg elsker nørder, der brænder for deres niche, og bringe samme begejstring videre. Det vi skal nørde fuldstændig igennem her, er lokalplan-produktet.

Over de næste uger, skal vi særligt nørde:

• hvordan vi kan finde den gode balance mellem en detaljeret og en simpel plan,

• hvordan vi kan optimere skriveprocessen af lokalplanen, og

• hvordan vi kan udnytte de juridiske muligheder bedst muligt.

Samtidig vil jeg også dele mine metoder til at have en enkel og systematisk tilgang til:

• planlægning af skriveprocesen for lokalplanlægning,

• hvordan en planlægger kan opkvalificeres til at varetage rollen som projektleder, og

• hvordan kommunen kan minimere antallet af klagesager ved nogle simple tjeklister.

Her går min grænse!

Altså over hvad det er muligt for mig at formidle til dig;)

Jeg lover dig, at du ikke får min vurdering af:

• hvordan man løser konkrete design-udfordringer med byrum og mobilitet,

• løsninger til bygningsarkitektur og æstetik eller

• konkrete sager, steder eller bygninger - alle gør deres bedste og det vil jeg gerne støtte op om, og dermed ikke gør mig til dommer overfor.

I stedet vil jeg fokusere på, at give dig effektive værktøjer og tips til, hvordan du kan håndtere netop de lokalplanlægningsopgaver, du sidder med.

Tak fordi du læser med!

Hvis du har spørgsmål eller tanker omkring de emner, jeg dækker, er du velkommen til at kontakte mig ved at besvare denne mail eller via LinkedIn, Twitter eller Fremtidsplaner.dk.

Bedste hilsner

Lasse Emil Stougaard